Publiceret: 04/10 2010 10:59 | Opdateret: 04/10 2010 11:24

Formand Flemming Lassen ser med alvor på den stigende langtidsledighed og syntes at der er behov for nye toner i Kalundborg Kommune.

Krisen sætter sine spor i Kalundborg Kommune

Antallet af langtidsledige stiger markant i Kalundborg Kommune.

Siden krisens start har Kalundborg Kommune oplevet en stigning i langtidsledige på 180%. På landsplan er der tale om langt over en fordobling!

 

Problemet er at arbejdspladserne mangler.

 

I Kalundborg Kommune var der før krisen 4,2 jobsøgende pr. ledig arbejdsplads, nu skal 32 personer slås om hver ledig stilling.

 

Ser man på industriarbejdspladserne har vi landet over mistet 17,4% af alle arbejdspladser siden krisens start. Kalundborg Kommune har oplevet en tilbagegang på 12% i industriarbejdsplaser.

 

Regeringens svar på den værste tilbagegang i beskæftigelsen siden oliekrisen i 1970erne er en nedrivningspakke, der:

·         skærer i dagpengene fra 4 til 2 år,

·         forringer uddannelsesmulighederne så dem, der rammes af

          krisen, får sværere ved at omstille sig

·         og bremser økonomien så hårdt op, at vi ikke har oplevet

          lignende hestekur siden katoffelkuren.

 

Der er behov for helt andre toner. For hvis vi ikke skaber nye arbejdspladser nu lader vi tusindvis af danskere i stikken og belaster de offentlige budgetter lang tid fremover.

 

Derfor er der mere end nogensinde behov for en ny regering, der kan løse Danmarks problemer og skabe nye arbejdspladser.

 

 

 

 

Kilder:

·           1. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM,

                Jobnet.dk, Danmarks Statistik

·           2. Baseret på jobindsats.dk. Beskæftigelsesministereiet statistik

                bank: opslåede stillinger i forhold til antallet af jobsøgende.

·           3. Beskæftigelsesministeriets tal fra ”Dream”: beskæftigede

                fordelt på erhverv.

·            

 

Nyheder


Meld dig ind

Meld dig ind

Få en stærk fagforening i ryggen. 3F er en fagforening med både hjerte og fornuft.
Læs mere.

Gode links

Link til AF Jobnet

Libk til Danskerestauranter.dk

Link til Spørg 3f